En rodbehandling er en behandling man udfører, hvis der ses beskadigelse af din tands nerve, eller hvis tandens nerve er betændt eller død. Selve behandlingen omfatter, at man fjerner tandens nerve samt de bakterier, der er trængt ind i nerven og efterfølgende forsegler nervekanalerne med en rodfyldning.
Der kan være mange årsager til at en tand har brug for en rodbehandling:
- Et traume (et slag på tanden)
- En infraktion (en dybtgående revne helt eller delvist ind til nerven)
- Et cariesangreb, hvor bakterierne er nået ind til nerven, der derfor beskadiges.
De hyppigste symptomer kan være:
- Hovedpine / tandpine
- Øget følsomhed for kulde og varme
- Tanden kan føles høj, når man tygger
- Tanden begynder at ændre farve (misfarvning)
- Dårlig smag i munden